Flagermustur i Boserup Skov

[N/T]+[BIO] Dette forløb kan kombineres med overnatning i skoven evt. ved en af shelterpladserne. Med en flagermusdetektor går vi ud og finder forskellige flagermus.

Basisinformation om forløbet?

  • Fagligt fokus: Dette forløb understøtter faget natur/teknologi og biologi. Det giver eleverne praktisk og teoretisk indsigt i, hvordan flagermus lever og identificerer forskellige arter.
  • Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for og mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-9. klasse). 
  • Ideel årstid: Forår, sommer og efterår.
  • Varighed: ca. 2 time. Da forløbet afvikles ved skumring og mørkets frembrud, så kan det med fordel kombineres med overnatning i skoven.

Beskrivelse af forløbet

Eleverne præsenteres for forskellige flagermusarter og for forskellige fakta om flagermus. Flagermus bliver normalt aktive i april eller maj, afhængigt af vejret. Aktiviteten er højest i de varme sommeraftener, hvor insekter, som er deres primære fødekilde, er mest talrige.

Med en flagermusdetektor går eleverne ud og prøver at opsnappe signaler fra flagermusene. Måske er Vandflagermusen over Dyremosen? Ved at kaste ting op i luften, så kan man lokke flagermusen tættere på. 

Flagermusen er verdens eneste flyvende pattedyr. Flagermusen jager vha. ekkolokalisering.