Byg en base

[TEAM] I dette forløb skal eleverne samarbejde om at bygge en base, der skal indeholde forskellige faste elementer - bl.a. et TV med en live TV-vært.

Basisinformation om forløbet?

  • Fagligt fokus: I dette teambuilding-orienterede undervisningsforløb, opdeles en klasse i hold af cirka 5 elever hver. Formålet er at styrke samarbejdsevner og kreativ problemløsning. Hvert hold skal konstruere en base, der fungerer som ly for vind og vejr.
  • Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for alle klassetrin.
  • Ideel årstid: Forår, Sommer og efterår.
  • Varighed: 1-1½ timer.

Beskrivelse af forløbet

Eleverne skal samarbejde om at bygge en base, der kan opfylde flg. krav:

  • Base hvor man kan opholde sig tør, hvis det regner
  • Der skal være en primær indgang
  • Der skal være siddepladser
  • Basen skal have et flag
  • Basen skal have et navn
  • Der skal være (bygget) et tv, med en live TV-vært, der skal fortælle om basen
  • Der skal være en særlig opfundet feature (Sauna, hoppeborg, wc eller lign.)

Efter ca. 1 time præsenterer hver gruppe deres base og fortæller om deres valg og fravalg.

Forløbet kan med fordel kombineres med bålhygge - skumfiduser, te o.lign.

Byg en base