Kastemaskinen (STEM) (Skills)

[MAT]+[H/D]+[FYS] Dette undervisningsforløb er en praktisk, samarbejdsbaseret læringsoplevelse fokuseret på konstruktion og optimering af en kastemaskine.

Basisinformation om forløbet?

  • Fagligt fokus: Dette forløb understøtter matematik, fysik og håndværk og design. Der arbejdes med hypoteser, design og konstruktion.
  • Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-10. klasse). 
  • Ideel årstid: Forår, sommer og efterår.
  • Varighed: ca. 4 timer. 

Beskrivelse af forløbet

Dette undervisningsforløb om kastemaskiner engagerer eleverne i praktisk problemløsning og anvendelse af matematiske og naturfaglige metoder. Eleverne arbejder i grupper for at designe og konstruere kastemaskiner

I løbet af forløbet opfordres eleverne til at opstille hypoteser, teste og forbedre deres design. De lærer at analysere data fra testskud, tilpasse deres strategier og foretage kvalificerede justeringer for at forbedre deres kastemaskine. Forløbet sigter mod en konkurrence, hvor priser uddeles ikke kun for længste skud, men også for æstetik, kreativitet og samarbejde.

Engineering

Bemærk at dette er et Engineeringforløb:

Når eleverne arbejder med engineering, skal de løse et konkret problem gennem forskellige delprocesesser, der er inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på. De udfordringer, elevernes stilles overfor, kan handle om alt fra klima, miljø og transport til byggeri, it og infrastruktur.