
Brevet til en klassekammerat
[DA]+[N/T] Vi er holdt op med at skrive breve, så det får vi lejlighed til at prøve. I dette forløb kombineres naturens sanseindtryk med personlig skrivning. Eleverne skal tage på opdagelse i deres omgivelser, opleve miljøet helt tæt på og bruge det som inspiration til at skrive et håndskrevet brev til en klassekammerat fundet ved lodtrækning. Brevet skal indeholde beskrivelser af miljøet, deres tanker og refleksioner samt en feriehilsen. Arbejdet afsluttes med, at brevene afleveres til læreren og først udleveres lige før den kommende ferie (jul, Påske, Pinse, sommer osv.).
Basisinformation om forløbet?
- Fagligt fokus: Dette forløb understøtter dansk, hvor der fokuseres på at producere et brev efter inspiration fra et eksternt miljø.
- Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for 4. 7. klasse.
- Ideel årstid: Hele året. Vinter kan være fantastisk, men kan også være en pædagogisk udfordring med kulden.
- Varighed: ca. 2 timer.
Beskrivelse af forløbet
Forløbet starter med en introduktion til det valgte miljø og dagens opgave. Ved lodtrækning finder hver elev en tilfældig klassekammerat som de skal stile deres brev til. Eleverne guides til at sanse deres omgivelser og notere deres indtryk. Skriv fire flotte/smukke ting i dine omgivelser og brug dem i brevet. Hvad skaber en god stemning her? Brug det i brevet. Eleverne får plads til at fordybe sig i at skrive et personligt brev, der binder oplevelsen af miljøet sammen med deres tanker om ferien, der kommer. Efter at have skrevet deres breve, lægges de i konvolutter med modtagerens navn på. Brevene uddeles lige før ferien. Alle breve starter: Kære [navn] og slutter med: ... og derfor ønskes du en rigtig god og velfortjent [type ferie]-ferie. Hilsen [navn].
Formålet er at styrke skriveglæden for de ældste elever gennem sanseoplevelser i naturen og dele sine oplevelser på skrift med en autentisk modtager.

