Basisinformation om forløbet?
- Fagligt fokus: Dette forløb understøtter faget natur/teknologi og billedkunst. Det giver eleverne praktisk og teoretisk indsigt i, forskellige insekter og deres levesteder. Forløbet understøtter en forståelse af forskellige årstider.
- Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for indskolingen (0.-3. klasse) og mellemtrinnet (4.-6. klasse).
- Ideel årstid: Forår, sommer og efterår.
- Varighed: ca. 1- 1½ timer.
Beskrivelse af forløbet
Eleverne går i par/grupper ud og søger efter insekter i naturen.
De diskuterer, hvor man kan finde insekter og hvorfor. De fokuserer på forskellige levesteder som mørke, fugtige, varme, kolde eller våde områder.
Tilbage på Boserupgård Naturcenter observerer eleverne insekterne, med lup og stereolup, og bruger forskellighedsdugen til at diskutere insekternes forskelligheder.
Hver elev vælger et insekt til detaljeret beskrivelse og tegning på et Dyrepas, med fokus på at indfange så mange detaljer som muligt.