Basisinformation om forløbet?
- Fagligt fokus: Kendskab til forskellige metoder til at undersøge jorden.
- Anbefalet klassetrin: Forløbet er egnet til mellemtrin og udskolingen.
- Ideel årstid: Forår, sommer og efterår. Der må gerne være lidt varme, så jorden er lettere at grave i.
- Varighed: ca. 2 timer.
Beskrivelse af forløbet
Dette undervisningsforløb, "Jordbundsundersøgelser", er et interaktivt forløb designet til at eleverne kan udforske og forstå karakteristika ved jord i et skovmiljø. Det er opdelt i flere selvstændige undersøgelser, hver med fokus på forskellige aspekter af jordbundsanalyse og dens betydning.
Bl.a. brænder eleverne jorden for at fjerne organisk materiale, de måler pH-værdi, fugtighed og registrerer planter og træer.