Pinewood Derby (SKILLS)

[MAT]+[H/D]+[FYS] Dette undervisningsforløb er en praktisk, samarbejdsbaseret læringsoplevelse fokuseret på konstruktion og optimering af pinewood derby-biler/racerbiler. 21. - 30. maj.

Beskrivelse af forløbet

  • Fagligt fokus: Dette forløb understøtter matematik, fysik og håndværk og design. Der arbejdes med hypoteser, design og konstruktion.
  • Varighed
    Forløbet gennemføres på Boserupgård Naturcenter, Boserupvej 84, 4000 Roskilde fra d. 21. maj - 30. maj 2024.

    Der kan kun bookes én klasse pr. forløb.

    Der udbydes et forløb om dagen.

     

    Klassetrin

    4-9. klasse

     Kl. 09.00 -14.00

 

  • Anbefalet klassetrin: Forløbet er relevant for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-10. klasse). 

 

I dette undervisningsforløb involveres eleverne i hele processen med bilbygning af en racerbil - fra de indledende designovervejelser til det endelige løb. De vil udforske koncepter som friktion, vægtfordeling og aerodynamik gennem praktisk anvendelse og testning. Først vil de skitsere deres design på papir, idet de overholder specifikke størrelses- og vægtrestriktioner, for derefter at gå videre til fysisk at konstruere bilerne under hensyntagen til de funktionelle aspekter, der påvirker hastighed og stabilitet. 

I løbet af forløbet opfordres eleverne til at opstille hypoteser, teste og forbedre deres design. De lærer at analysere data fra testkørsler, tilpasse deres strategier og foretage kvalificerede justeringer for at forbedre deres bils præstation. Forløbet sigter mod at kulminere i et final race, hvor bilerne vejes og inspiceres, før de konkurrerer i en serie af heats. Priser uddeles ikke kun for hastighed, men også for æstetik, kreativitet og samarbejde.

Engineering

Bemærk at dette er et Engineeringforløb:

Når eleverne arbejder med engineering, skal de løse et konkret problem gennem forskellige delprocesesser, der er inspireret af ingeniørernes måde at arbejde på. De udfordringer, elevernes stilles overfor, kan handle om alt fra klima, miljø og transport til byggeri, it og infrastruktur.