Kastemaskinen (Skills)

Dette undervisningsforløb er en praktisk, samarbejdsbaseret læringsoplevelse fokuseret på konstruktion og optimering af en kastemaskine. 13.-17. maj.

Kastemaskinen – Skills 2024

Med inspiration fra Middelalderens kastemaskiner, skal eleverne i mindre grupper bygge en kastemaskine. Håndværksmæssige, matematiske og kreative evner sættes i spil, således at alle elever får en vigtig rolle i opgaveløsningen.

 

Varighed

Forløbet afvikles på Boserupgård Naturcenter, Boserupvej 84, 4000 Roskilde, fra d. 2.-17. maj 2024

Der udbydes to forløb om dagen.

Der kan kun bookes én klasse pr. forløb

  1. forløb: Kl. 08.30-11.30
  2. forløb: Kl. 12.00-15.00

 

Klassetrin

7.-9. klasse

 

Fag

Matematik, Håndværk og design og Natur og teknik

 

Introduktion

Efter en introduktion til opgaven, skal eleverne ved hjælp af papir og blyant tegne og designe kastemaskinen. Der vil være krav til kastemaskinens højde og længde, som skal opfyldes.

Når designet er godkendt, bygger eleverne kastemaskinen med udleveret håndværktøj og materialer, så som træ, snor, søm og skruer.

 

Mål med forløbet

Eleverne skal i grupper designe og bygge en kastemaskine efter nogle kravspecifikationer.

  • Eleverne forstår opgaven
  • Eleverne kan idéudvikle og samarbejde om løsningen af opgaven
  • Eleverne kan planlægge og ved brug af håndværktøj bygge en kastemaskine

Åben skoleaktivitet

Forløbet afvikles på Boserupgård Naturcenter fra d. 8. – 12. april.

 

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 1. marts 2024

Baggrundsviden til læreren

Før besøget på Boserupgård Naturcenter kan i med fordel i klassen lave små kastemaskiner af ispinde, elastikker, snor, teskeer mv.  Så har eleverne en idé om hvordan mekanismen bag en kastemaskine virker.

Eleverne skal have grundlæggende færdigheder på plads i forhold til brug af sav, hammer og snittekiv. Hvis det er udfordrende for eleverne at bore, kan læreren hjælpe med dette.

Efter byggeriet kan i introducere Engineering-modellen, som er et godt dialog- og design redskab, før man begynder på byggeriet.

På Boserupgård Naturcenter skal eleverne igennem en kort design proces, før de får lov til at gå i gang med byggeriet.

Fælles mål

Fag: Matematik, Håndværk og design, Natur og teknik.

Kompetenceområder

 

  • Gennem samarbejde transformere ide til færdigt produkt.
  • Eleverne kan ved at indsamle og analysere data, udvikle på deres produkt og i sidste ende optimere det.
  • Forholde sig til emner som vægt, kastevinkel og design, i forhold til det endelige produkt/resultat.
  • Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.
  • Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder.
  • Eleven har viden om forskellige strategier til matematisk problemløsning, herunder med digitale værktøjer.
  • Eleven har viden om sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer.
  • Eleven har viden om variables rolle i beskrivelse af sammen¬hænge.
  • Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger.
  • Eleven har viden om geometriske tegneformer til gengivelse af rumlighed.
  • Eleven har viden om skitser og præcise tegninger.
  • Eleven kan undersøge tilfældighed og chance¬størrelser gennem eksperimenter

Beskrivelse af kastemaskinen

Ved hjælp af papir og blyant skal hver gruppe den kastemaskine, der kan skyde længst. Følgende krav til maskinen er gældende:

  • Den færdige maskine må højst være 50 cm høj, når kastearmen står på sit højeste punkt.
  • Der skal være en udløser mekanisme, hvor man hiver i en snor eller trykker på en knap
  • Kastemaskinen må kun fastholdes med én hånd, eller en skruetvinge.

Materialeliste

Kastemaskinen kan med fordel bygges af kortere stykker træ. Overvej at besøge den lokale genbrugsplads og spørge om lov til indsamling af kasseret træ til byggeriet.

 

  • Korte stykker træ
  • Save og skærekasser
  • Hammere
  • Søm
  • Boremaskine og bor
  • Limpistoler
  • Snitteknive
  • Elastikker
  • Trækugler
  • Målebånd
  • Skruetvinger
  • Papirblokke til design proces
  • Blyanter

 

Alle materialer kan købes i lokale byggemarkeder.

Observationsskema til brug under byggeriet

 

Ændring:

Skudlængde

Andet